Der kan være mange grunde til, at det ikke er muligt at møde op til et forløb i klinikken. Måske er du bosiddende i en anden landsdel eller i udlandet? Måske foretrækker du at være hjemme i dine vante rammer under samtalerne? Måske har du funktionsnedsættelser, der besværliggør at mødes ansigt-til-ansigt. Eller der kan være helt andre grunde.

Hvis du er blevet syg og ikke kan nå at melde rettidigt afbud til din aftale, men du er frisk nok til, at vi taler sammen online, så er der naturligvis mulighed for det.

Psykologisk Klinik benytter GoogleMeet ved online samtaler. Hvis vi har aftalt, at samtalen skal foregå online, vil du umiddelbart forud for vores aftale få tilsendt et link til vores online møderum.