Telefon

44 11 32 00

E-mail

info@psykologiskklinik.dk

Adresse

Psykologisk Klinik

Slotsgade 38, 3. sal

3400 Hillerød

HENVENDELSE

Der kan rettes henvendelse til klinikken via telefon 44 11 32 00 eller e-mail info@psykologiskklinik.dk. Hvis jeg ikke kan tage telefonen, kan du sende en sms eller indtale en besked med navn, telefonnummer og oplysning om, hvornår det passer bedst, at jeg kontakter dig. Jeg bestræber mig på at besvare din henvendelse samme dag.

Vær opmærksom på ikke at sende personfølsomme oplysninger pr. mail.

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FORSAMTALE

Jeg tilbyder en kortere gratis og uforpligtende telefonsamtale, når du henvender dig første gang. I et psykologforløb er det afgørende, at du har en god fornemmelse for den person, som sidder overfor dig. Hvis du ønsker det, kan vi tale sammen over telefon, hvor du kan danne dig et indtryk af, om jeg er den rette psykolog for dig, og jeg ligeledes vurderer, om jeg er den rette til at hjælpe dig med den problemstilling, du henvender dig med. Såfremt jeg vurderer, at du er bedre hjulpet andetsteds, lader jeg dig det vide og forsøger at guide dig godt videre.

FØRSTE SAMTALE

Forud for den første samtale får du tilsendt et oplysningsskema og en samtykkeerklæring, som du bedes udfylde og medbringe til samtalen. Ved den første samtale vil jeg lære dig og din situation bedre at kende. Jeg vil tale med dig om, hvad det er for en problemstilling, du ønsker hjælp til. Vi vil sammen opstille nogle overordnede målsætninger, som vil være udgangspunktet for vores samtaler. Ved den første samtales afslutning sætter vi de næste par aftaler i kalenderen.

BELIGGENHED

Psykologisk Klinik ligger i rolige og lyse lokaler på gågaden i Hillerød.

Når du ankommer til adressen, kan du tage elevatoren eller trappen op til 3. sal, hvor du finder klinikken. Jeg henter dig i venteværelset på tidspunktet for vores aftale.

Jeg deler adresse og venteværelse med kiropraktor Mette Reuther Madsen og zoneterapeut og massør Pernille Bredgaard.

TIL FODS OG MED OFFENTLIG TRANSPORT

Klinikken er centralt placeret i gåafstand fra Hillerød Station (1 km).

Bus 325 mod Skævinge St. holder på Hostrupvej ved Slotsarkaderne.

Bus 301 mod Ullerød Ålholmpark holder på Slangerupgade ved Frederiksborg Slot.

PARKERING OG ADGANG

Der er parkering lige ved døren.

Der er handicapvenlige forhold i hele klinikken.

Psykolog i Hillerød

Psykologisk Klinik

CVR-nr.: 34845832