Er du eller en af dine pårørende ramt af en blodprop eller en blødning i hjernen? Påvirker det din eller din pårørendes evne til at fungere godt i hverdagen? Mangler du og din familie viden om strategier til at håndtere følger efter en hjerneskade? Behandling af hjerneskade og følgerne heraf, involvere blandt andet samtaler med en psykolog.
En hjerneskade kan være medfødt eller erhvervet senere i livet som følge af blødninger eller blodpropper i hjernen (apopleksi), hovedtraumer, tumorer, iltmangel, forgiftning, infektioner eller betændelsestilstande i hjernen. I Danmark indlægges omkring 20.000 voksne og 1.500 børn hvert år med skader på hjernen.